fredag

Om guitarstrenge

Der er en del tilbehør til guitaren. Heraf er der to ting, der er absolut nødvendige: guitaretui, omtalt i indlægget Pas på din guitar og mindst et sæt ekstra strenge.

Det er nødvendigt, for du ved aldrig, hvornår en guitarstreng knækker, og så kan det være vanskeligt at spille uden den streng. Så hav den del af udstyret i orden - gerne mere end et sæt. De skal helst være af samme mærke, som dem der allerede er spændt på guitaren.

Men det er også nødvendigt at skifte alle guitarstrenge regelmæssigt, her kan du godt skifte til et nyt mærke, hvis du synes du har gode grunde til det. Strengene bliver slidte, så er de vanskelig at stemme og bliver kedelige i lyden. Hvis du har en klassisk guitar (se indlægget De tre typer akustiske guitarer), så skal det være nylonstrenge - sæt aldrig stålstrenge på en klassisk guitar! Du kan være helt sikker på, at halsen bøjer ved det, i værste fald falder den af. Westernguitaren og jazzguitaren skal så have stålstrenge, omend de så ikke tager skade af nylonstrenge. De kommer nok til at lyde anderledes, jeg må tilstå jeg aldrig har prøvet. Hvis de skal lyde som en rigtig western/jazz guitar, så hold dig til stålstrenge.

Begge typer guitarstrenge findes så i forskellige fabrikater, som det er en smagssag at vælge. Jeg selv kan godt lide D'Addario, men foretrækker du andre er det i orden. Både nylonstrenge og stålstrenge fås som
  • Ekstra light
  • Light 
  • Medium
  • Strong
Ekstra light er god til begyndere, især når det er stålstrenge, men jeg finder den lidt kedelig i lyden. Light er lidt bedre i lyden, jeg selv foretrækker medium, så er du begynder, der bruger Ekstra light, så arbejd dig frem iimod den. Strong er så god, kraftig i lyden, men den er strid at spille på. Nogen foretrækker den og siger, at det er en tilvænningssag. Igen, det er en smagssag.

For at dine strenge på guitaren skal holde sig længere, så er det en god ide at tørre dem med en tør klud hver gang du har spillet.

En udmærket oversigt over hvad du skal tænke på ved valg og køb af strenge findes på Guitargeek

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: