torsdag

Stefan Grossman også på on-demand vognen

I går anmeldte jeg Mel Bays system, hvor man kan få undervisning on-line via videoklip ved hjælp af et meget overskueligt system. På Stefan Grossmans Guitar Workshop vil man se, at den gamle rotte også er hoppet på den vogn, og på hjemmesiden kan man hente præcis det samme program ned, som bruges til Mel Bay. Det laver så et nyt ikon på skrivebordet, hvor man så kommer til hans workshop. Nu er det nok ikke lige - i lighed med hans bøger - det mest pædagogiske materiale, men i lighed med bøgerne vil jeg sige, at det er udmærkede midler til at få udvidet sit repertoire, når man kan spille genrerne. Skal man først til at lære dem, så er de nok ikke så velegnede - men som samlinger af stykker - særdeles gode. Der er også mulighed for at hente noget godt gratismateriale, bl. a. en video, hvor Stefan selv viser, hvordan man skifter strenge og nogle klip med den alsidige Duck Baker, hvor han både spiller og fortæller om sin musik. Tag et kig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: