Varier højrehåndens anslag - Efterord

Start med 1. lektion
Så er vi nået til ende af forløbet Varier Højrehåndens Anslag. Jeg håber, at I der har fulgt det har haft udbytte af det - indlæggende bliver på bloggen så også kommende besøgende her kan have glæde af det. Sådanne nytilkomne bør i hvert fald  lære indlæggende i rækkefølge i deres eget tempo.

Status

Vi startede i de første to lektioner med ren rytme, anslag, strumming, af akkorderne både i ligefrem rytme og shufflerytme. Så fortsatte vi med at lægge en bastone på, bas med efterslag, først i 4/4 og 2/4, så i 3/4 og 6/8. Så lærte vi at spille vekselbas i den stil, som også kan bruges på det vi lærte i resten af forløbet.
Dernæst lærte vi at knipse strengene fremfor at strumme dem, stadig bas med efterslag men med en anderledes klang, det lærte vi så også de lige og ulige taktarter. Så kom vi til hvad de fleste af os forstår ved fingerspil, den brudte akkord, hvor akkordens toner spiller enkeltvis. Det lærte vi også i de to lige taktarter og de to ulige og den sidste gang lærte vi det lange fingerspil, som kan bruges i 4/4.
Så er det endda kun begyndelsen. Som jeg sagde i indledningen, dette forløb er en introduktion. Det rene rytmespil i lektion 1 og 2 kan yderligere varieres, bl. a. ved at lægge pauser ind (steder i takten, hvor der ikke slås an) eller betone bestemte taktslag ekstra. Det kan blive grundlaget for mange forskellige rytmer. Bas med efterslag kan bl. a. yderligere synkoperes. Da vi lærte fingerspil lærte vi et mønster til hver taktart, der findes en mangfoldighed af mønstre, og betoningen kan lægges anderledes. Yderligere kan de anslag, hvor vi bruger bastone, få basløb tilføjet.
Ja, der er muligheder nok, men du har  fået startet, så det ikke bare er det evindelige begynderstrum hele tiden.

Hvad så nu?

Nu sidder du nok og tænker, hvad du så skal gå videre med.
Hold først og fremmest de akkorder du kan ved lige og fortsæt med at have det sjovt med at spille to- og tre-akkordsange. Udvid dit repertoire og øv dig i at sætte akkorderne til sangene efter gehør, jo bedre du bliver til det jo mere sikre bliver du i akkordskiftene - du vil også få lettere ved at lære nye akkorder og deraf følgende nye skift.
Når du  udvider dit repertoire, så anvend de anslag på dem, som du har lært i dette forløb. Hvilke anslag man så skal vælge til sangene, det er meget et spørgsmål om smag, nogen sange synes man et anslag passer godt til, andre et andet. Prøv dig frem og vælg anslaget til en sang efter hvad du synes. Hvad jeg valgte af sange i dette forløb til at illustrere anslagene med  var jo også et udslag af min egen smag, ikke nogen facitliste på, hvordan de sange skulle ledsages på guitaren.
Jeg tror dog, at de fleste er enige om, at fingerspillet fra de tre sidste lektioner passer som hånd i handske til de stille bløde sange. Det er også for det meste den type sange, som jeg anvender det til. Så anvender jeg ofte ren rytmeanslag i sammenspilssituationer, hvor der er et basinstrument, så min bas ikke kommer i karambolage. Bas med efterslag i strumudgaven bruger jeg til amerikanske folkesange for at få dem til at lyde amerikanske og i knipseudgaven til europæiske sange for at få dem til at lyde europæiske. Jeg spiller så med shuffle, når det er afroamerikanske sange for at give den rigtige rytme.
Det er ikke en facitliste, bare en fremlæggelse af, hvordan jeg selv vælger anslag som jeg nu synes. Vælg dine anslag til dit repertoire efter hvad du selv synes.

Hvad kan man vente af denne guitarblog.

Jeg vil også opfordre til at lære nye akkorder, da det kan blive kedeligt i længden at høre de samme lyde på guitaren, også selv om du varierer anslaget. Her vil du kunne få hjælp fra denne blog, for jeg har  et nyt forløb på ti gange, Fortsæt med Nye Akkorder. Det ender med, at du får lært de grundlæggende åbne akkorder. Her vil du falde tilbage på begynderstrummet, når du lærer dem, men hold højrehåndsanslagene fra dette forløb vedlige på de akkorder, som du kan godt og lær de nye akkorder på begynderstrummet. Når de nye akkorder sidder på rygraden, så prøv de anslag, som du har lært i dette forløb på dem. For anvendelsen af de tre dybe strenge i de øvrige akkorder kan du efter det forløb følge Basløb i anslag.
Jeg planlægger jeg yderligere et forløb på ti indlæg om, hvordan du vælger bastoner til alle de nye akkorder, hvordan du laver basløb og diverse specielle effekter. Det forventes at blive til efteråret.
Sideløbende med denne serie indlæg er der indlæg, hvor jeg indfører i rytmik på guitaren, så du lærer at lave andre rytmer end dem, som du lærte i lektion 1 og 2. Dem vil der komme flere af med tiden.
Desuden kommer der nogle indlæg med flere fingerspilsmønstre. Når jeg her på bloggen skal vise fingerspilsmønstre, så bruger jeg tablatur, hvor jeg viser det med den klassiske nummerering af højre hånds fingre. Gå til siden Tablatur for at lære det.
Hold godt øje med disse kommende indlæg.
Så held og lykke med dit spil fremover.

Bluegrass der swingede

På plakaten for fredag aftens bluegrasskoncert, som hang i forhallen til Karens Minde, stod der "Bluegrass der swinger," og det passede. Det norske band Julie & the New Favorites var en swingende oplevelse. Sangerinden Julie havde siden sidste besøg fået udviklet stemmen, så hun slap endnu bedre fra de stille ballader, og hendes stemme sad godt til bluegrassnumrene. Hendes tre mandlige ledsagere på guitar, kontrabas og den tredje, der skiftede mellem dobro, mandolin og banjo udviste stor virtuositet i deres spil, især guitaristens meget jazzprægede spil, hvor han kom godt op ad gribebrættet - hvad der heldigvis er blevet udbredt i bluegrass guitar med tiden, modsat de første år, hvor der var tendens til at holde sig i første position. Det var et meget sammensat repertoire af traditionelle numre og mere eksperimenterende, især i de instrumentale musiknumre, hvor Julie hvilede sin stemme, gled stilen meget over i hvad man nu kalder new acoustic med meget indflydelse fra mere eller mindre moderne jazz.
Uanset hvad de spillede, så swingede de med god rytmesans og en kontrabassist, der kunne sine klassiske basløb og alligevel var nyskabende.
Alle fire gjorde et godt job på scenen. Synd og skam, at de ikke havde nået at få deres cd gjort færdig, så man havde mulighed for at købe den med hjem. Det bliver så næste gang de kommer - for jeg håber sandelig, der bliver en næste gang.

Varierer højrehåndens anslag - 10. lektion Det lange fingerspil

Start med 1. lektion
Så har vi været igennem det og lært nogle forskellige anslag med højrehånden, så du ikke lyder så monoton længere. Men så er det endda kun begyndelsen. Den rene strumming kan laves på mange rytmer, det kan bas med akkordslag også - og du har lært et fingerspilsmønster, som kan bruges i alle taktarter, modificeret lidt i to af dem som vi lærte sidste gang, men der er mange andre mønstre, som du kan lære.

Det vil jeg anbefale at gå videre med. Et par råd: når du lærer flere akkorder end dem, der forudsattes bekendte i disse ti indlæg, så fald tilbage på det lidt kedelige anslag for at øve dem, så du koncentrerer dig helt om at få lært akkorden.

Det gælder også med nye sange. Især hvis du er usikker på sangen. Brug det kedelige anslag indtil du er fortrolig med den - prøv den så med nogle af de i denne serie viste anslag.

Når du så lærer nye rytmer eller fngerspilsmønstre, så brug sange og akkorder, som du er helt fortrolig med. Så kan du bedre koncentrere dig om højrehåndens spil.

Til sidst vil jeg da lige vise dig det såkaldt "lange fingerspil" til 4/4. I indlæg 8 viste jeg jo det korte, som også kan bruges i både 2/4 og 4/4, i det sidste spilles det så bare to gange i hver takt. Men i 4/4 kan du så bruger et længere et, som kun kan bruges i 4/4. Tæl som du plejer 1 og 2 og 3 og 4 og, og så tænk på det, som du lavede i inlæg 9 til 3/4. Her fører du så bare et knips mere på først 2. streng og så 1. streng. Du spiller, på D-akkorden:

4. 3. 2. 1. 2. 3. 2. 1
Hør det på podcast
På tablatur skrives det sådan:

Vi skal prøve den på Sku gammal venskab rejn forgo, som er på Begyndersange på tre akkorder
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
God spille lyst fremover.
Få mere at vide om fingerspil i indlæggende om Fingerspilsmønstre
Hvad så nu? Se Efterord

Påske- og forårssange

Jeg har tidligere her på bloggen haft indlæg om julesange og fastelavnssange, endda også midsommersange. Nu nærmer vi os påske, som for mange er indgangen til foråret.

Verdslige påskesange?

Man kan undre sig over, at så kan man ikke i samme på samme måde lave et indlæg om sange, der hører dertil. Vi har ikke de samme sangtraditioner i den forbindelse, som vi har vores julesange, vores fastelavnssange og vores midsommervise. Hvem kender en sang om påakeæg, som man kan synge med børnene mens de maler æggene? Eller en sang om et gækkebrev? Hvis nogen gør, så giv et tip, for jeg er blank.

Påskesalmer

Jo, vi har da vores påskesalmer, men de fleste der har prøvet dem eller andre salmemelodier på guitar har nok fundet ud af, at det ikke er let. Der er mange hurtige og komplicerede akkordskift, det gælder også højskolesangbogens sange, herunder dens forårssange. Hvorfor disse sange er sådan og hvordan de kan lade sig gøre med klassisk guitarteknik vil jeg forklare i et kommende indlæg.

Tre forårssange

Dog, så har jeg lavet en fil med tre forårssange. For de nystartede, der kan de første tre akkorder er der Maj vi har og Det er i dag et vejr. De er noteret i D-dur, men de kræver så lige, at du kan Em, se Lektion 4 af Fortsæt med nye akkorder. For dem der er lidt længere er der Kom maj du søde milde. Den indeholder en variation af vampen.
Så kan du da holde lidt forår med guitaren.
Forårssange for guitar
Se også Guitar og fællessang

Mogens Sørensen

Sangbog for guitarbegyndere

ÅH NEJ!! IKKE TOM DOOLEY IGEN!
Når begyndere har lært de første få akkorder, kan de allerede spille adskillige sange til disse. Problemet er, at de ofte kun har de sange, som de har fået udleveret i forbindelse med undervisning eller er i deres lærebog, og når de kigger i andre...

kr151,08 Paperback

Køb nu

Tenor guitar

Et guitarinstrument mere

Har du nogen sinde hørt ordet tenor guitar? Nogen har og undrer sig over, hvad det er. Du ser en på billedet til venstre.  Den ligner en almindelig guitar, men se nøje efter, så vil du se, at den har fire strenge - selv om de ikke er tydelige, så kan du se det ved, at den har fire stemmeskruer. Den er også mindre end en normal akustisk guitar og ligger derfor i et højere toneleje. Så når vi så har en basguitar, så kunne vi næsten med god ret kalde den gængse 6-strengede guitar for barytonen i familien - og alter og sopraner, det må så være ukulelen.

Karakteristika

Tenoguitaren stemmer som en tenorbanjo, d a e h, en kvart - fire toner - under mandolinen, så en tenorbanjospiller vil uden videre kunne spille på den fra dag ét. Den har også været skabt for at give tenorbanjospillere en genvej til den akustiske guitars bløde klang udenom oplæring i guitar. En guitarspiller, der er vant til at spille med plekter, vil have højrehåndsteknikken i orden, han skal så lære nye tonebeliggenheder og akkordgreb.

Anskaffelse

Det er ikke et meget brugt instrument. Man kan få det samme toneleje ved at spille på de høje positioner på en ordinær guitar. Samtidig må det siges, at disse højtliggende toner har en mere sprød klang på tenorguitaren, så hvis man gerne vil have den klang på de høje toner, så er det den, der skal bruges. På grund af dens manglende popularitet er den ikke i mange musikforretninger, men i lighed med andre obskure instrumenter kan den købes på Nettet.

I 30'erne var der i USA's sydøstlige stater en duo, Delmore Brothers, der bestod af brødrene Robbi og Alton Delmore. Alton spillede gængs guitar, mens hans bror spillede tenor guitar. Udover deres smukke to-stemmige sang er de  også høreværdige for Robbis soloer på tenorguitaren. Her er en sang med dem:

Eksempler på fingerspil

Vi har i kurset Varier højrehåndens anslag lektion 8 og 9 lært det grundlæggende klassiske fingerspil. Her er nogle eksempler på nogen, der bruger dette fingerspil
Joan Baez er en af dem, der mestrer dette fingerspil, her er et eksempel:

Her hører man Leonard Cohen bruge det, kombineret med små melodiske forløb på guitaren:

Sådan kan fingerspillet give farve til en gammel dansk folkevise, ved Frode Veddinge:

Denne her sang med tresserbandet The Animals er godt nok med el-guitar, men fingerspilsmønstret er blevet klassisk med denne sang også på akustisk:

Min YouTube Kanal

Varierer højrehåndens anslag - 9. lektion Fingerspil i andre takter

Start med 1. lektion
I det sidste indlæg lærte et fingerspil, som du kan bruge i 4/4 og 2/4.

Vi skal her lære det på en måde, så det kan bruges i de to resterende taktarter. Det bliver på den finlandssvenske vise Vem kan Segla, den er i 6/8, men mønsteret kan sagtens bruges på sange i 3/4. Du tæller 1 og 2 og 3 og. Det er ligesom fingerspillet i sidste indlæg, men du spiller nu yderligere to strenge mere, efter at du er nået til 1. streng, så slår du 2. streng an og til sidst 3. streng. Prøv det på en Am, så kører du:

5. 3. 2. 1. 2. 3.

Igen: husk at holde takten!
På tablatur noteres det sådan:

Hør det på podcast

På videoklippet hører du mig spille det på Vem kan Segla, den er på min fil Begyndersange i mol tre akkorder:

Husk: 4. streng med tommelen på Dm, 6. streng på E7.

Du kan sagtens spille den med vekselbas, når du har fået øvelsen i at køre fingerspillet, mellem 5. og 6. streng på Am, mellem 4. og 5. streng på Dm og mellem 5. og 6. streng på E7
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
10. og sidste lektion
Her lærer du det lange fingerspil, hvor mønstret varer en hel takt i 4/4

At se på andre guitarister

Gammeldags mesterlære blandt håndværkere gik ud på, at lærlingen så på hvordan mesteren gjorde og bagefter prøvede at efterligne det. Mange beklager i dag, at denne måde at lære på er forsvundet. Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men det kan hurtigt føre til spørgsmålet, om man også kan lære at spille et instrument ved at se på andre, der spiller det.
Nu handler dette site jo om guitaren, her må man svare: ja, til dels. Her er det hænder og fingre, der bruges. og, de er synlige for vore øjne - modsat blæseinstrumenter, hvor man ikke kan se ind i munden på musikeren og betragte, hvordan han bruger tungebevægelser eller andre mundteknikker. Naturligvis kan man se de greb de tager på deres instrument, men det er jo ikke det hele på disse instrumenter.

Pas på selvlærte teknikker!

Man hvad menes der så med til dels? Visse guitarister udvikler, især når de er selvlærte, hvad de ofte er i de rytmiske genrer og folkemusik, en egen teknik, som er naturlig for dem, men det er ikke givet, at det er naturligt for alle. Som et eksempel kan man nævne Elvis Presley, der slår akkorderne an med tommelfingrene, mens de andre fingre stritter ud i luften. Det har fungeret for ham, men det fungerer næppe for alle. Et andet eksempel kan være Mark Knopfler, der spiller sine soloer ved at veksle mellem tommel- og pegefinger, når han slår strengen an, og han kan gøre det lynhurtigt, hvad man kan høre på firser-hittet Sultans of Swing. De fleste, der gør hans soloer efter, spiller dem med plekter, for hvad der har fungeret for Mark Knopfler gør det ikke nødvendigvis for alle.

Se på de normale teknikker

Så når skal læres ved at se på andre guitarister a la mesterlære, så bør det gøres kritisk. Ikke at dem med de "uortodokse" teknikker gør noget forkert, men deres teknikker kan være unaturlige for andre end dem selv.
De teknikker, der beskrives i lærebøgerne og kunne kaldes "de ortodokse", er dem, som erfaringen viser fungerer for de fleste mennesker. Forhåbentlig fremgår det af ovenstående, at der ikke er noget forkert i at bryde dem, hvis man er en af de undtagelser, hvor en anden teknik er naturlig. De fleste gør bare klogt i, at kigge på dem, der bruger de "ortodokse" teknikker.
Her er det også muligt at lære noget ligesom i den gamle mesterlære. Det er muligt at se, hvordan de slår an for at få bestemte klange frem, det er muligt at lure akkordforløbet af i en sang ved at følge godt med, i det hele taget fingerstillinger og fingerbevægelser kan lures af på denne måde.

En rig mulighed

Her må en side som YouTube siges at være en rig mulighed. Der er jo snart videoer med alt muligt på denne side, også masser af videoer med guitarister, flere optagelser er gjort så det er muligt at se deres hånd- og fingerbevægelser, Så gå endelig på opdagelse på denne side.
Men gør det kritisk!

Guitar og banjo - guitarbanjo?

Et  specielt instrument, banjoen, USA's eneste bidrag til instrumenternes store familie, ja, for de fleste andre instrumenter, der bruges i det store lands musik er importeret fra "den gamle verden." At så nogle af dem, f. eks. guitaren er blevet videreudviklet derovre, er noget andet (se De tre typer akustisk guitar).

Banjoens karakteristika

Hvad der gør banjoen speciel er, at den ikke har en krop af træ, men af metal, og i stedet for et dæksel med lydhul har den et trommeskind, hvor strengene går hen over en bro som på strygeinstrumenter og jazzguitar. Det er årsag til dens meget særprægede lyd, som en hel del mennesker ikke kan lide.
Indrømmet, den er et højrøstet instrument, og i lighed med andre højrøstede instrumenter som harmonika, sækkepibe, trombone osv. lyder det ekstra forfærdeligt, når der ikke spilles ordentligt på den. Den er derfor også i lighed med andre høje instrumenter skydeskive for vittigheder, som f. eks. hvad kalder man to banjoer på havets bund? En god begyndelse.
Men i lighed med de andre højrøstede instrumenter kan der spilles pænt på den, så husk lige at være fair i vurderingen.

Banjoens oprindelse og historie

Selvom den er eneste amerikanske bidrag til instrumentfamilien, så har den rødder i Afrika. Fra de områder i Afrika, hvor man hentede mange slaver, har man et instrument med to strenge, hvor kroppen er en halv kokosnød med et dyreskind trukket over hullet. Den kaldes en banjar, og det er let at se, hvordan det i Amerika er blevet til banjo ved kombination med europæiske strengeinstrumenter.
I det 19. århundrede forbandt man den især med de såkaldte minstrelshows, og alt tyder på, at den ved århundredeskiftet populære ragtimemusik har været spillet på banjo før klaver. Efterhånden afsværgede de farvede musikere brugen af den, da de forbandt den med stereotype klovneopfattelser af deres race. De hvide tog derimod dette instrument til sig, og i Appalacherne blev det en fast bestanddel af dansemusikken, hvad man i dag kalder old time, og takket være den virtuose banjospiller Earl Scruggs kom den til at blive en fast bestanddel af bluegrassmusikken, hvor der bruges en raffineret tre-finger teknik.
Mange forbinder den også med traditionel jazz, ikke uden grund, men det er en anden type banjo.

Banjotyper

"Afledte" banjoer

Guitarbanjo

Adskillige af de banjoer, der findes på markedet, er stemt som andre strengeinstrumenter, men har så en banjokrop. Der findes mandolinbanjoer, de stemmer som mandolinen, men har banjoens trommelignende krop. Der findes også ukulelebanjoer (se mit indlæg om ukulelen) og ja, der findes guitarbanjoer. De er stemt som guitaren, så en guitarist kan uden videre spille på den med det samme og derved få en genvej til banjoens lyd. Det er også med det formål at den type banjoer er lavet, de giver de musikere, der har spillet et andet strengeinstrument, en mulighed for at skyde genvej til banjolyden, hvis de har lyst til at bruge denne lyd.
Hvad jeg mener om dem må siges at være en smagssag, men jeg bryder mig slet ikke om den banjotypes lyd. Den er hverken fugl eller fisk, oversat, hverken ægte banjolyd eller ægte guitarlyd (for nu at holde os til guitarbanjoen). Nuvel, countryguitaristen Sam McGee lavede nogle indspilninger med guitarbanjo, og hans musik kan jeg godt lide. Det hindrer bare ikke, at jeg ikke lige synes en guitarbanjo er det helt store, selv om jeg godt kan se, at den er en genvej for guitarister til banjolyden. Den forekommer mig ikke ægte. Indrømmet, det har noget med smag at gøre.

Tenorbanjo

Tenorbanjo

I den traditionelle jazz bruger man en såkaldt tenorbanjo, den har fire strenge, der stemmer som en mandolin, bare fire toner dybere. Den er oftest akkordinstrument, kun en gang imellem kommer den frem og spiller en solo. Den har så også indgået i jug band musikken, en speciel udgave af blues og jazz blandt de fattigste med guitarer, mundharpe, vaskebræt og en bas lavet af en snor trukket på en vaskebalje. Senere indgik den i den populære skifflemusik, som Lonnie Donnegan stod for i Storbritanien. Et par unge mænd i Liverpool begyndte i begejstring for Donnegans musik at spille guitar. De hed John Lennon og Paul McCartney, resten er historie. Fra jazzen blev den efterhånden fortrængt af guitaren.
Mandolinspillere vil uden videre kunne spille denne type banjo, de skal bare kunne transponere det de spiller fire toner ned, når de fortæller hvad de spiller. Guitarister, der er vant til at bruge plekter, vil have højrehåndsteknikken parat, de skal så lære en ny beliggenhed af tonerne og nye akkorder.

Femstrenget banjo

Femstrenget banjo

Den type banjo, som indgår i old time og senere i bluegrass, er en femstrenget banjo. Den har fire gængse strenge og ligger i et toneleje som en guitar, dog ikke samme stemning,  Den femte streng er sat fast midt på halsen og er hvad man kalder en drone, dvs., en tone der ligger der hele tiden og klinger med. Princippet kendes også fra sækkepiber, hvor der er et eller flere rør på sækken, der hele tiden holder den samme tone under hele melodien.
Denne banjo kan man ikke uden videre hoppe til fra andre strengeinstrumenter. Naturligvis har man fordelen, at fingrene er vant til at trykke strenge ned, så man ikke skal igennem fasen med de ømme fingerspidser. Guitarister, der bruger fingrene i højre hånd, vil være vant til at knipse, men det er helt andre rytmer og teknikker, som bruges på banjoen. Naturligvis vil det gøre en forskel, at hånden er vant til bevægelsen i forvejen, men det er stadig noget helt nyt.I bluegrassmusikken og i folkesangeren Pete Seegers folk-banjostil blev der fundet en standard stemning. Hvor Pete Seegers stil er mest præget af old time, så er bluegrasstilen en teknik med tre fingre, der laver en strøm af toner.
Men har du lyst, så gør det da.

Gensyn med Alice's Restaurant

Netop nu har jeg ved hjælp af det fortræffelige DVD-medium fået et gensyn med filmen Alice's Restaurant fra 1969 med Arlo Guthrie i hovedrollen som sig selv. Det var en sand glæde at finde ud af, at den holdt, selv om den i høj grad er et udtryk for hippie-tidens tidsånd.

Karakteristik af filmen

Den er semi-dokumentarisk, sat i scene af Bonnie and Clyde-instruktøren Arthur Penn og følger Arlo Guthrie i starten af hans karriere, hvor han spiller på billige barer, nogen gange ubetalt, og ind imellem besøger han sin far, den berømte sangskriver fra depressionens tid, Woody Guthrie, der er indlagt på et hospital i New York med huntingdons chorea. I en rørende besøgsscene er den legendariske folkesanger og banjospiller Pete Seeger også kommet på besøg og synger Woodys klassiske sang Pastures of Plenty om de skuffelser, der mødte landarbejderne, når de drog mod vest, hvor på Arlo og Pete kaster sig ud i en af Woodys børnesange i en livlig duet til stor glæde for den syge mand i sengen.

Handlingen i store træk

I nabostaten Massachusets har Arlo nogle venner, Ray og Alice, der køber en kirke til beboelse og starter et kollektiv. Alice åbner en restaurant, som Arlo laver en reklamesang til. Denne reklamesang bygger på en typisk ragtime-rundgang og guitarsoloen er blevet en klassiker, som de guitarister, der vil spille moderne akustisk musik, har som en nærmest uskreven fast bestanddel af deres oplæring.
På et tidspunkt holder de en fest, og da Arlo får ansvaret for at skille sig af med affaldet, kommer han i konflikt med loven ved at smide det et tilfældigt sted. Lidt efter indkaldes han til militærtjeneste, hvor han kasseres, da han gør sin konflikt med loven værre end den er. Disse to sekvenser giver en prøve på Arlos særprægede groteske humor, som han også bruger ved sine koncerter.
Filmen har så også tragiske toner. På et tidspunkt dør farmand Woody, samtidig med det falder en ung mand i kollektivet igen i vandet med stoffer og kører galt på sin motorcykel med døden til følge. I en poetisk begravelsesscene medvirker den canadiske folkesangerinde Joni Mitchell med en smuk sang.

Dens seværdighed

Filmen er værd at se, dels for sin musik, Arlos guitarspil er gedigen folk-ragtime, der er bluegrass ved festen i glad tempo og flere smukke sange. Samtidig kan man nyde poesien i mange scener og den vanvittige humor i arrestations- og sessionsekvenserne. Den kan også ses med historiske briller som et tidsbillede af den tid, hvor "love, peace and flowers" var tidens løsen.
Så alle kan se den - hvis du er en guitarspiller, der sidder og slider med sangen Alice's Restaurant, så får du baggrundshistorien.
Her er filmens oprindelige trailer:

Varierer højrehåndens anslag - 8. lektion Start på fingerspil

Start med 1. lektion
Nu sidder du ikke bare længere og laver det samme kedelige anslag med nedslag på hvert taktslag, som du gjorde i starten. Men jeg anbefaler at du falder lidt tilbage på dette kedelige anslag, når du lærer nye akkorder. Når du så bliver rutineret i dem og i skiftene mellem dem, så prøv de anslag, som du lærte i de forrige indlæg, på dem.

Men vi skal lidt videre her - nu har du jo i det  forrige indlæg lært at knipse strengene med alle fingrene på højrehånd - dog ikke lillefingeren, den bruges ikke til anslag på højrehånd.

Men så har du taget det første skridt til at lære fingerspil, som vi også kalder det en brudt akkord. Nu ved jeg jo ikke, om du kender de sange, som jeg illustrerer med eller har spillet dem før. Et godt råd er, at lære dem bare med "det kedelige anslag" så du bliver fortrolig med akkordforløbet i dem. Så kan du prøve dem, enten med de i forrige indlæg viste anslag eller med det fingerspil, som vi skal lære i dag.

Her skal du tælle 1 og 2 og 3 og 4 og. Det er en 4/4 takt, og husk at hold den nøjagtigt. Tag Am-akkorden og slå an en streng ad gangen mens du tæller. Du spiller så (angivet med strengenes numre):

5- 3 2 1 6.- 3 2 1

Prøv det på E7, her spiller du 5. og 4. streng i stedet for 6. streng, og på Dm, her spiller du 4. og 5. streng
På tablatur angives det sådan:

Da jeg kommer til at bruge den notation, når der skal vises fingerspil på denne blog, anbefaler jeg dig at læse siden om tablatur, især det under overskriften om notation af højrehåndsteknikker.
Hør det på podcast
Vi prøver det det med børnesangen Dukke Lone, den er på min fil Begyndersange i mol tre akkorder Nogen steder skifter akkorderne hurtigt, så der ikke er plads til et fingerspilsmønster, så spilles der bare et bas med efterslag.

Var det svært? Øv det langsomt, nu er det jo også en sang, der helst skal være langsom. Sådant fingerspil klæder især stille og bløde sange utroligt godt.

Også i dette fingerspil kan man bruge vekselbas præcis som vi har gjort før, se lektion 5.
Nogle sange har så hurtige akkordskift, at der kun er plads til et mønster, så spilles der enkeltbas.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
9. og næste lektion
Det fingerspil, som lærtes i lektion 8 lærer du nu her, hvordan det gøres i 3/4 og 6/8.

Musikalitet

Begrebet musikalitet er  omdiskuteret,  også meget misbrugt. En gang sagde man, at guitaren var et instrument for de umusikalske, hvilket de fleste i dag kan se er noget vrøvl, for en total umusikalsk person kan ikke engang spille mundharpe efter gehør sådan som mange af os gjorde som barn.

Sang og dans

Nogen tror, at er man musikalsk kan man også synge, men så skal det siges: Beethoven kunne ikke synge. Han vidste det godt selv, for en musikalsk person, der ikke kan ramme tonerne med sin stemme, kan godt høre det selv. Manglen på musikalitet i forbindelse med sang afslører sig, hvis den, der synger falsk, selv tror de synger rent og rigtigt. Den, der så har svært ved at ramme tonerne med stemmen, men ellers ikke er umusikalsk, vil så godt kunne spille et instrument, for de kan godt høre, hvordan det skal lyde.
Der er også dem, der tror, at musikalske mennesker uden videre kan danse. Det er heller ikke tilfældet, for manglen på danseevner kan have noget at gøre med, hvor god man er til at styre sin motorik i fødderne. De samme mennesker kan måske godt styre deres motorik i fingrene og derved spille et instrument. De kan så godt være fummelfingrede til andre ting, paradoksalt nok.

Musikalitet kan trænes

Jeg har yderligere hørt synspunktet, at alle er musikalske, det er bare ikke alle, der har udviklet det. Det er rigtigt. Er man ikke interesseret i et område, så udvikler man heller ikke evner for det. Det betyder så, at musikaliteten kan trænes. Det er nok rigtigt, for de fleste der starter på at spille, kommer først efter en tid til at opdage, når de spiller en forkert tone. Der er så erfaring for, at det går hurtigere med dem, der er vant til at synge fællessang, hjemme eller andre steder - ja, et vigtigt memento til, at det nok skulle dyrkes noget mere.

Takten

Så er der dem, der ikke kan finde ud af det med takten. For musikundervisere dukker de op i hver eneste sæson, og den er svær at gennemskue årsagen til. Forstandsmæssigt skulle det være let nok, hvis man kan brøkregning, men at udføre det, det er der nogen, der aldrig finder ud af det. Er det total umusikalitet? Nu har jeg så lige været åben for det synspunkt, at alle er musikalske, det kan trænes, men dette her - jo, det kan trænes, men nogen kan det bare ikke. Årsagen er uigennemskuelig.
Men I, som altså ikke kan synge, danse og/eller er fummelfingrede, hvis I drømmer om at spille guitar, så fat mod.

Grundelementer i blues 5 - Turnaround

Vi har tidligere talt om tolvtakters blues i del 1 og varianter i del 3, desuden på nogle andre akkordfølger i del 4. Del 2 handlede om bluessangens opbygning.

Turnarounden og dens anvendelse.

For at gøre akkordledsagelsen til blues fuldstændig må vi lære den såkaldte turnaround, en lille akkordfølge, der spilles i de to sidste takter fremfor grundtoneakkorden, der leder rundt til næste vers. Den bruges også ofte som et forspil og som en lille slutning. For at kunne spille den må du være trænet i at kunne skifte akkord på hvert taktslag, og der findes jo så også flere almindelige sange, der har så hurtige skift. En turnaround i A ser sådan ud:

| A A7 D Dm | A E7 |

Som du ser, i den første takt skifter man akkord på hvert taktslag. I en tolvtaktersblues kommer tekstens
sidste ord lige på første taktslag af 11. takt (se del 2), her ligger så den første A og næste taktslag skifter den
så til A7 og så kører det. I turnaroundens anden takt - blues'ens tolvte - skifter det til E7 på 3. taktslag. Efter sangens sidste vers, hvor der skal sluttes, slås der bare en A-akkord an på første taktslag, som så får lov at klinge takten ud.

De andre tonearter

I E-dur ser turnarounden sådan ud:

| E E7 A Am | E H7 |

I D-dur:

| D D7 G Gm | D A7 |

I C-dur:

| C C7 F Fm | C G7 |

I G-dur:

| G G7 C Cm | G D7 |

 I D og C er du nødt til at ty til barrégreb for at tage mol-akkorderne. Her er det også lettest at tage den forudgående dur som barré, da der så bare skal løftes en finger ved akkordskiftet.
I blues tages A7 for det meste på denne måde:

Transponer og indøv turnarounden i alle tonearterne og få den sat de rigtige steder på et tolvtakters bluesskema - for den sags skyld også ottetakters, se del 4.

Rytmik på guitaren - Forkortning af anslaget

Guitartonens lange klangtid

Guitarens tone er karakteriseret ved at være meget længe om at klinge ud. Prøv at slå en streng an på din guitar og så lad den ellers være, og prøv så at hør, hvor længe den tone klinger. Det er en af de ting, der adskiller guitaren fra dens slægtninge blandt musikinstrumenter, så godt som alle andre strengeinstrumenter, hvor strengene knipses har toner med kort levetid. På mandolinen må man ty til den såkaldte tremolo, når der skal laves meget lange toner, hvor plektret går op og ned i en hurtig bevægelse.
Det medfører, at der ofte ved de såkaldte åbne akkorder - akkorder med løse strenge - er toner, der bliver ved med at klinge med, når der skiftes akkord. Det er så en del af stilen i de genrer, hvor man bruger åbne akkorder.

Dæmpeteknikker

Men hvad så når man gøre tonen eller akkordanslaget kort? Man vil gøre det staccato, som det kaldes i det klassiske musiksprog, det gengives på noder med en lille prik under eller over noden.
Her gør man det, at man dæmper strengen - eller strengene, hvis det er en akkord. Det kan gøres på to måder.

1. Man løsner grebet på båndet uden at løfte fingeren væk fra strengen. Så bliver fingeren liggende på strengen og standser dens svingninger, så tonen bliver lige så kortlivet som på en mandolin.
2. Man lægger hurtigt højrehånden på strengene efter anslaget, hvorved man standser deres svingninger.

Den første er afgjort nemmest, for det kræver ikke nogen hurtig bevægelse med højrehånden, der efter anslaget skal huritgt tilbage og lægge sig på strengene, uden at det giver et klask på guitarens krop. Den har bare den ulempe, når man spiller åbne akkorder, at de løse strenge ikke bliver dæmpet, de bliver ved med at klinge. Så her er det nødvendigt at anvende metode nr. 2, så vanskelig den nu er.
Her har vi et punkt, hvor de lukkede akkorder uden løse strenge giver en fordel. Ja, barrégrebene er strenge, men de kan dæmpes efter metode 1, som er lettere. Hvis du kan barréakkorder, så øv i at slappe dit greb på dem lige efter et anslag, så tonen forkortes abrupt. Spiller du åbne akkorder, så øv dig i hurtigt efter et nedslag på en akkord at lægge højrehånden fladt ned på strengen, hvis du bruger plekter så læg kanten af hånden.

Eksempler på anvendelse

Dette staccato-anslag en akkord kan bruges til flere rytmiske effekter. Jeg har i et andet indlæg omtalt den svenske polska, her kan teknikken bruges til at gøre anslaget på tredje taktslag kort. Det er også meget almindeligt i jazz og moderne dansemusik, at guitaristen spiller 2. og 4. taktslag kort, mens 1. og 3. får lov at klinge. Af spillemandsmelodityper vil jeg da lige nævne schotischen, der er i 2/4, den får den rette rytme ved at du lader første taktslag klinge og så forkorter det andet.
I fremtidige indlæg om rytmik på guitaren vil jeg komme ind på rytmer, hvor der bruges forkortning af anslaget, staccato, så øv teknikken efter en af metoderne eller dem begge.
Tidligere indlæg:
Betoning af taktslag
Betoninger i tredelt takt

Eksempler på bas og efterslag knipset

I forlængelse af mit forløb Varier højrehånds anslag har jeg i lektion 6 og 7 forklaret bas med efterslag, når det knipses frem for at strummes. Her er nogle eksempler på brugen af det.

Den tyske visesnger Hannes Wader giver her en gammel tysk vise, hvor han knipser guitaren.

Svenskeren Cornelis Wreswijk bruger det meget, her i en af hans kendteste sanger:

Eddie Skoller med en af hans tidlige sange, her bruger han bas med efterslag kombineret med fingerspil.

Min YouTube Kanal

Varierer højrehåndens anslag - 7. lektion Knips strengene i 3/4

Start med 1. lektion
Du lærte i sidste indlæg den specielle udgave af bas med efterslag, hvor du brugte at knipse strengene i stedet for at stryge hele akkorden.

Denne form skal vi også have med i 6/8- og 3/4-delstakt, og hvis du har set på det tidligere indlæg, hvor vi gjorde det ved at anslå strengene, så vil rytmen komme af sig selv. I 6/8 slår du basstrengen på 1 og 2 og knipser så strengen på "så." Prøv det på Peter og Ane.
I 3/4 tæller du 1 2 3, og spiller:

Bas - knips - knips

Husk at hold takten!
Hør det på podcast
Vi prøver her børnesangen Rapanden Rasmus  på den måde, den kan du finde på min fil Begyndersange på tre akkorder
På denne sang er akkordskiftene så hurtige, at vi for det meste kun når et slag på bassen inden næste akkord - det er som regel i disse tilfælde, at der bruges enkeltbas. Men ellers laver du vekselbas her som du har gjort tidligere. Prøv bare Den er fin med kompasset på den her måde.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
8. og næste lektion
Her starter vi på det, som guitarister har det med at kalde fingerspil, også kaldet brudt akkord, det bliver i 2/4 og 4/4.