Bluegrass med dansk hygge

Aftenens konferencier fortalte, hvordan han var blevet forbavset første gang han mødte de tre ældre herrer fra trioen Muleskinner, der fortalte de var et band. Han troede, at han kendte alle bluegrass-bands i Danmark - den samme følelse havde jeg ved forhåndsomtalen af gårsdagens koncert på Karens Minde i Sydhavnen. Det er jo lidt af en niche i dette land, så jeg troede også, at jeg kendte alle. Så dukkede der sandelig lige et band om fra Nordjylland, ovenikøbet nordenfjords.
Og hvilket band. De tre herrer gav en smuk blanding af traditionelle bluegrassnumre, countrysange og folk-numre, serveret med en spilleglæde og humør, der næsten kunne dem få til at ligne nogen, der var for hillbillymusikken hvad De Gyldne Løver har været for den irske musik. Deres kontrabassist leverede en solid rytme, ind imellem noget i denne genre så sjældent som en solo, og de to andre bandmedlemmer spillede begge guitar, den ene yderligere femstrengede banjo, den anden yderligere violin, mundharpe og tandharpe, der blev benævnt med den gammeldags betegnelse jødeharpe, hvad der gav anledning til nogle vitser. Det må næves, at de alle tre havde gode sangstemmer, der klingede godt sammen. De havde også besøg af en hjemmeføding, Katrine, der sang et par smukke duetter med dem.
Guitarspillet hos den ene af dem var særdeles velklingende og en blanding af fingerpicking countryguitar med tydelig gæld til Chet Atkins og lidt flatpicking i bluegrassstil, udført med Mark Knopflers særprægede teknik. Han tog også kegler hos publikum med flere af sine soloer og med sin fremførelse af klassiske banjonumre fra legenden Earl Scruggs, der gik bort i forrige uge.
En så glad aften med bluegrass og akustisk country går man gerne efter igen, så det bliver forhåbentlig ikke sidste gang de tager turen til København.