Monogram Bluegrass

Så var der endnu engang bluegrass i Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen, og denne gang endnu en gang fra Tjekkiet, der efterhånden må siges at være bluegrassgenrens europæiske hovedland. Endnu engang var det så også Monogram, der havde ændret navn til Monogram Bluegrass - meget passende, når det er den genre de spiller, og i lighed med andre tjekkiske bands gør de det fuldt på højde med mange af de bedste bands fra genrens hjemland. I aftes kunne man så konstatere, at det ikke bare var navnet der var ændret siden sidst de besøgte os, de var også blevet fem, fordi de havde fået violinisten Pepe Malina med, og en ny guitarist og sanger Henry Vinkler. Det måtte siges at være en gevinst for bandet, de var også velspilende før, men Malinas fiddle klinger godt, dejligt at få bluegrass "med det hele." Henry Vinklers guitarspil er efter alle kunstens regler, han mestrer at komme op ad gribebrættet, hvad mange af os andre bluegrass udøvere kan have svært ved. Desuden er han også sangskriver og har på den måde givet nyt blod til bandet, så det ikke bare er de sædvanlige standardnumre. Det skal bestemt siges, at de også er udført godt, især stod den fra filmen O Brother velkendte Man of Constant Sorrow virkelig stærkt.
Det blev så fortalt, at de skal spille lørdag aften i Stege, så hvis nogen bor der, så...
Dejligt også at se, at mange var mødt frem. Lad os håbe, at disse koncerter som en månedlig mulighed for at høre levende bluegrass må fortsætte mange år endnu. Tak til Bluegrassforeningen.

Bastoner i anslag 10. lektion - Bastoner videre frem

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Vi hørte sidst om specielle effekter i basløbene.
I hele dette forløb har vi set på vekselbassen og basløb ved de elementære og almindeligst forekommende skift mellem akkorder.
I denne lektion peger vi på, hvad du skal gøre videre frem, når du kommer til mere usædvanlige skift, sammen med nogle ekstra tips til almindelige skift.
Jeg ved  ikke, om du har lært barrégreb, ellers kan jeg anbefale at begynde på det.  Allerede i 8. lektion viste jeg, hvordan du kan få et bedre basløb i vampen, hvis du bruger F i fuld barréform. Basløb med barré vil jeg komme ind på i kommende indlæg, men indtil da, så lær grebene, hvis du ikke allerede har gjort det - hvis du har lært dem, så vær tålmodig, basløbene til dem skal nok komme.

Mere om ledetoner

Vi hørte i en tidligere lektion om ledetonerne.
Når du når til at spille sange med mere end tre akkorder  - eller når du spiller dem, hvis du allerede er begyndt på det - så se godt efter, om der er en tone, der kan bruges til ledetone til næste akkord. F. eks.. i nogen sange forekommer det, at der skiftes fra Am til F, her kan du så inden akkordskiftet slå 4. streng an, evt. med hammer-on, lige inden F. Et andet eksempel: det skifter ofte fra G til Am, spil her 5. streng som vekselbas.
 Der kan sagtens i mange sange forekomme mere sjældne skift mellem akkorder end de almindelige, som vi har set på i dette forløb, så når du så spiller dem, så se altid godt efter: er der en tone i den akkord, som der skiftes fra, der kan bruges som ledetone til næste akkord, altså en tone, der ligger et helt eller halvt trin over eller under næste akkords grundtone.
Overvej også ved valget af bastoner ved hurtige akkordskift, om det er muligt at lave en trinvis bevægelse af bastoner, enten op eller ned. F. eks. ved skiftet F - C - G7 - C. med kun en halv takt på hver, så spil konsekvent 4. streng som bastone, undtagen på sidste C, spil den på 5. streng, så har du et nedadgående basløb. Brug altid noget tid på at tænke over det ved de akkordskift, som du kommer ud for.
Hør det på podcast

Nogle ekstra tips til basløb

Am til C og Em til G

Så vil jeg også nævne en ting mere: vi havde i lektion 8 om basløb på vampen. Her bevægede vi os ved skiftet fra C til Am fra grundtonen på c og så til h og når der startes på Am så a på den løse 5. streng. Ved sange i mol på mere end tre akkorder er det omvendte skift fra Am til C meget almindeligt, her kan du lave basløbet omvendt, fra a og h til c på 3. bånd i det der skal begyndes på C.

Det samme kan du gøre i E-mol. fra løs 6. streng, e, over f# på 2. bånd til g på 3. bånd i det G begynder.

Det tilsvarende skift i Dm er til F-dur akkorden, det er samme bevægelse på 4. streng, løs streng, 3. bånd som er e til 3. bånd i det F begynder.

Det kan du så prøve til Greensleeves, Scarborough Fair og House of the Rising Sun, der er på filen Mellemsvære Molsange, og så er du begyndt på sange i mol, der overstiger de tre akkorder.
Hør det på podcast

Molrundgang.

I den forbindelse kan jeg også anbefale dig at lære rundgangen i mol, som Ray Charles-hittet Hit the Road Jack kører på. Kan du helbarré-F? Hvis ikke, så spring bare næste afsnit over og vend tilbage, når du har læart det.
Denne rundgang bør spilles med enkeltbas, men hvor du så lige som vekselbas på Am sætter lillefingeren på 6. strengs 3. bånd, det er et g. Så spiller du på 6. strengen på barréudgaven af F og E7. Så har du et flot nedadgående basløb, som er meget brugt i denne rundgang. Med basbrøk  noteres den:
Am Am/g F E7.
Hør det på podcast

Plagal kadence

De fleste sange slutter med dominantakkorden, der til sidst falder ned på grundtoneakkorden, f. eks. G7 - C.  Det kaldes en kadence. Men så kan der forekomme, at det slutter på subdominant, der falder ned på grundtoneakkord, f. eks. F til C. Det kaldes plagal kadence, kirkesangere kalder det "amen-kadence" fordi det er den, der anvendes, når menigheden synger amen i kirken. Her kan det være en god effekt at lave det tidligere basløb fra grundtoneakkorden til subdominant "baglæns," fra subdominantens grundtone ned til grundtoneakkorden, her ser du det i alle tonearterne:

C-dur, fra F til C

G-dur, fra C til G

D-dur, fra G til D

A-dur, fra D til A

E-dur, fra A til E

Jeg har lavet en fil med to sange, der slutter på plagal kadence, Beatles-sangen Let It Be i G-dur og Bob Dylans Knocking on Heavens Door i C-dur, hent filen To Sange på Plagal Kadence. Prøv det på dem, prøv Dylan-sangen i alle tonearter.
Hør det på podcast

Mere om basbrøker

Basbrøkerne, som du snusede til i lektion 8, vil fremover kræve, at du lærer tonernes placering på de dybe streng. Du har i lektion 1 en oversigt over stamtonerne. se en nærmere forklaring siden om toneystemet. Du kan så komme ud for, at basbrøkerne viser en afledt tone, det kan f. eks. være f#, som siges fis. Med dette kryds bagefter spiller du den tone, der er et bånd over (til højre for) den tone, som navnet er afledt af, det er så her med f# på 2. bånd af 6. streng, lige efter f'et. Der kan stå Db, som siges Des. Det er så båndet under den tone, som den er afledt af UPS! det er jo en løs streng. Men så tager du den på den tone på a-strengen, som har et des, det er 4. bånd af 5. streng.
Vi skal her til sidst prøve en sang, der bruger basbrøker, en Dylan-klassiker, The Times They're a Changing, den har kun stamtoner i basbrøkerne.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
På podcasten spiller jeg fingerspil på Scarborough Fair og House of the Rising Sun. Fingerspilsmønstret til den første vil blive vist i et kommende indlæg, til den anden kan det ses i Basalt fingerspil i tredelt takt
Det var sidste lektion i forløbet Bastoner i anslag.
Videre frem, se efterordet.

Undervisende indlæg på guitarbloggen

I morgen slutter det forløb for begyndere i vise- og sangakkompagnement, som jeg har kørt over fire gange ti lektioner:
Kom i gang med Guitaren,
Varier Højrehåndens anslag
Fortsæt med nye akkorder og
den næsten afsluttede Bastoner i anslag.
Tilsammen udgør disse fire undervisningsforløb det grundlæggende i at kunne ledsage sang - ens egen eller andres - på guitaren. Hvad man skal gå videre med efter det, det vil jeg ikke sige så meget om her, der kommer et efterord til sidste forløb næste uge, der siger noget om det.
Det tager noget tid at lave sådanne undervisningsindlæg, for jeg laver jo en podcast, så man har mulighed for at høre, hvordan det skal være. Så skal der laves filer med sangtekster og billedfiler af akkorder og meget andet til indlægget. Derfor har her ikke været gang i så mange andre undervisningsforløb her på bloggen end dette med bastonerne.
Men nu det er næsten færdigt, og så tænker jeg da at gå i gang med nogle flere undervisende indlæg. De to med Rytmik på guitaren og Fingerspilsmønstre er gode steder at fortsætte for dem, der har fulgt de fire ovenstående forløb eller har erhvervet sig færdighederne i dem på anden måde, og jeg tænker at også på nu at tage dem op igen. De er ikke egentlige gradvise forløb som de fire ovennævnte, de skal mere ses som tips til guitarens akkompagnement, ligesom tips til en pc-program, der popper op.
Jeg har så også lovet, at der skulle komme indlæg om bastoner og basløb på barrégreb, det vil så mest henvende sig til dem, der kan det med bastonerne, men også kan barrégreb og gerne vil vide, hvordan man så vælger bastoner og basløb på dem.
For dem, der kan lide blues, vil jeg nok genoptage forløbet Grundelementer i Blues. Muligvis vil jeg også lave indlæg, hvor jeg viser hvordan man får guitaren til at lyde som det er karakteristisk i flere andre genrer. Allerede indlæggende om rytmik på guitaren kommer ind på det. I hvert fald skal der også nok komme flere indlæg med nye akkorder, som spillet kan krydres med, her har været om mol7-akkorder og 6-akkorder.
Men nu skal det elementære med bastonerne lige afsluttes, vel mødt i morgen til det.

Searching for Sugur Man - Sixto Rodriquez

Så fik jeg via TV og min harddisk-optager set dokumentarfilmen Searching for Sugar Man fra 2012 om den glemte amerikanske sanger og sangskriver Sixto Rodriquez, som indspillede to lp'er, en af 1970 og en i 1971. De fejlede fuldstændigt, selv om næsten alle, der hørte ham synge ,live anså ham for at være en sublim sangskriver, der nærmede sig selveste Bob Dylan, og hans plader var produceret af folk, der havde produceret for mange af de store. Flere af disse anså ham også for at være en, der burde have fået en kanonkarriere, der var sågar en, der sagde at Dylan var vand ved siden af ham.
Rodriquez forsvandt i glemslen efter dette mislykkede forsøg på en pladekarriere, og snart opstod der det rygte, at han var død. Årsagen til hans død blev efter lille fjer og fem høns-princippet vildere og vildere, at han havde begået selvmord på scenen snart ved at skyde sig, snart ved at antænde sig selv.

Sixto Rodriquez som sydafrikansk stjerne.

Men ingen - heller ikke hans amerikanske producere - var klar over, at han var en superstjerne i Sydafrika. På en eller anden måde var hans lp Cold Fact kommet til dette fjerne land, og det endte med at blive en sællert. På det tidspunkt var det berygtede apartheidregime på sit højeste, og hans sange blev anset for farlige og bandlyst mod at blive spillet i radioen. For de frihedshungrende sydafrikanere - hvide som sorte - var han en stor helt, hans sange blev taget som angreb på det forhadte regime. Ingen censur kunne stoppe, at han i dette land blev langt mere populær end Elvis Presley. Der var bare ingen, der vidste noget om ham, rygterne om hans voldsomme død florerede.

Søgen efter Sugar Man

Mange år efter, i hvad vi kalder nullerne, satte to beslutsomme sydafrikanere Malik Bendjelloul og Stephen "Sugar" Segerman, der havde fået sit tilnavn på grund af Rodriquez' sang Sugar Man, sig for at finde ud af, hvad der blev af ham. De lavede så nærværende film om deres søgen. De sporede i hvert fald, at han nok var fra Detroit, som er en by præget af fattigdom og slum, og de snakker i filmen med hans amerikanske agenter. Hvor er alle disse penge fra salget i Sydafrika dog blevet af? Ingen i USA havde nogensinde set dem, derfor var det en overraskelse, at han var blevet et navn så langt sydpå.
Til sidst havde de annonceret i aviser, sågar på mælkekartoner, efter folk, der kendte denne mand, Sixto Rodriguez. Det førte efter noget tid, da de havde opgivet alt, til et gennembrud, for en dag henvendte hans ældste datter sig og fortalte, at han var hendes far. Det mest utrolige var, at rygterne om hans død var stærkt overdrevne, som Mark Twain sagde en gang. Han levede og havde familie i Detroit, hvor han arbejdede som byggearbejdsmand. Så var deres søgen slut, mente de to hvide sydafrikanere, men nu startede en ny historie. Pludselig talte de med den mand, som de havde dyrket som en stor helt og anset for at være død. Filmen viser et par interview med ham, en stille og jordbunden herre.
Så blev han hyret til for første gang at give koncert i Sydafrika, og publikum ved disse koncerter var også overvældede, for nu stod selveste Sixto Rodriguez lyslevende på scenen og sang de sange, som de elskede og det nu væltede regime bandlyste.

Searching for Sugar Man anbefales varmt.

Ikke så sært, at de måtte lave en dokumentarfilm om denne historie. Den er fantastisk, og filmen er værd at se. Man følger med spænding deres søgen. De interviewer folkene, som var med til at indspille hans plader. Det er alt i alt en eksemplarisk dokumentar, hvor de lader folk få lov at snakke uden afbrydelser og klip. Kameraet får lov at dvæle ved de steder, hvor tingene skete, ikke noget tv-hastværk her. Så får man også lov til - heldigvis med undertekster, tak til DR-K for det - at høre flere af hans sange, og hvor er de dog stærke og sidder bare - ufatteligt at det kun var i Sydafrika, at man kunne høre det! Var det hans spanske navn, der var en hindring?
Det kommer som et sandt højdepunkt, at de finder Sugar Man i egen høje person og følger, hvordan han nu pludselig står på scenen i Sydafrika med den stjernestatus, som han ellers aldrig opnåede.
Sixto Rodriquez lever stadig i dag og giver fra tid til anden koncerter i Sydafrika. De to filmskabere fra dette land skal da også have tak for at have lavet denne film, så de af os fra resten af verden, der aldrig før havde så meget som hørt om ham, nu er blevet opmærksomme på ham. Sangene man hører i filmen er udgivet på CD, den vil jeg høre på et tidspunkt og omtale på denne blog.
Jeg anbefaler varmt at se denne film om en mand, der var superstjerne lokalt uden at vide det, og hvis sange var i klasse med Bob Dylan, men ingen i USA kunne se det.

Filmens trailer:

Bastoner i anslag 9. lektion - Venstrehåndseffekter i basløb

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Dette indlæg viser, hvordan du bruger effekter i venstrehånden som hammer-on og slide i forbindelse med de basløb, som vi har gennemgået i de forrige lektioner. Hvis du ikke har læst det, så læs lige indlægget Effekter i venstrehånden for guitar eller repeter det, hvis du har læst det.
Det er lidt forskelligt, hvad der kan lade sig gøre i de forskellige basløb. Der vil bliver linket til tidligere lektioner, hvis du ikke kan huske alle basløbene.

I alle basløbene

Du kan lave en hammer-on mellem de to gennemgangtoner. Lad os sige, at du tager skiftet fra G til C, så slår du lige den løse a-streng an og så laver en hammer-on med langfinger på 2. bånd. Så kommer c'et på 3. bånd. Det kan du lave på alle basløbene.

I A og E og D

Du kan også lige før den første grundtone lave en hammer-on til første gennemgangtone. Det skal så være en hammer, der varer i løbet af et taktslag. Den kan lade sig gøre i basløbene fra A, Am, E og Em, fordi der er en løs streng under første gennemgangtone. Så slår du lige den løse A-streng an og laver en hurtig hammer med langfinger på 2. bånd og fuldfører så basløbet.
Her kan du vælge både hammer-on på alle tonerne, en dobbelt hammer-on. Det kræver øvelse.
Du kan også i basløbene fra A og E-akkorderne lave en slide mellem gennemgangtonern, altså glide med en finger fra f. eks. 2. bånd på 5. streng og op til 4. bånd, mens strengen klinger.
Hør podcasten

I G og C-dur

I basløbene op til C, G og F kan du lave en hammer-on fra den sidste gennemgangtone - ved alle tre akkorder er det på 2. bånd - op til grundtonen, som er 3. bånd på alle akkorder. Siden grundtonen er fingersat kan du lave en slide, den bør du så lave med ringfingeren.
Når du anvender disse effekter i basløb i forskellige kombinationer, så får de forskellig klangkulør. Det kan især være godt, hvis akkordskiftet kommer lige på en pause i sangen.
Hør podcasten

I vampen og andre udvidelser.

I vampen har vi et basløb, der bevæger sig nedad. Her kan du lave en slide ned, men du kan også lave en pull-off, det kan du lave både fra dur-akkordens grundtone ned og fra gennemgangstonen, du kan lave en dobbeltpull-off på den begge
Det kan være en god effekt at lave en slide, når du laver de kromatiske basløb fra D til E, fra G til A, A til H7 og C til D. Du kan, efter du har slået den løse D-streng an, lægge ringfinger på føstre bånd af d-strengen og så lave en slide op til 2. bånd. Her kan du også lave en hammer fra den løse streng til 1. bånd lige inden.
Hør podcasten
Podcasten indleder med, at jeg synger The Drunken Sailor, mest for at minde om lektion 4, så synger jeg ellers Cotton Fields i C-dur, den findes noteret i D-dur på Begyndersange på tre akkorder, så Blowing in the Wind i den udvidede version, som du kan findere på Begyndersange udvidede harmoniseringer og så den tyske folkesang Muss I Denn. På dem alle bruger jeg de i dette indlæg nævnte effekter.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste og sidste lektion: Bastoner videre frem.
Her får du nogle tips til basløb videre frem i sange med mere end tre akkorder og særlig molbasløb.

Bert Jansch 1st Album

Da jeg besluttede mig for at skrive indlæg, hvor jeg anbefalede god akustisk guitarmusik, var jeg ikke i tvivl om, at den skotske folkesanger og guitarist Bert Jansch skulle med. Men hvad skal man dog vælge i en så god produktion som hans, hvor der så godt som ikke er nogen fusere og næsten hver udgivelse får mig til at tage ordet "fremragende" i min mund?

Jeg har så valgt debutalbummet fra 1965, dels fordi jeg ikke har pålagt mig selv begrænsninger i form af kun at anbefale et album pr. kunstner, dels fordi dette debutalbum indeholder næsten alt, hvad han siden kom til at stå for. Her må ses bort fra sammenspil med andre musikere. Det er helt og holdent Bert som solist, som opleves her.

Bert Jansch' vej til debuten.

Bert Jansch blev født i 1943 i Glasgow i en yderst musikalsk familie, der ofte sang meget af skotternes musikalske arv. Bert blev imidlertid som teenager grebet af den amerikanske bluesmusik og begyndte at lære guitar selv ved at aflytte deres plader. Det betød ikke opgivelse af hans eget lands folkesang, han udviklede bare en egen måde at spille det på. Han begyndte også selv at skrive sange og endda at lave instrumentalnumre for guitaren.
I starten af tresserne drog han til London for at tage del i det rige folkemusikliv, der var i Soho-kvarteret på det tidspunkt. Her fik han ved venners hjælp en pladekontrakt og indspillede dette album, så må nok må siges at være en af musikhistoriens mest lovende debuter.

Sangskriver og guitarvirtuos.

Den lægger ud med en tydelig bluesy tone med Strolling Down the Highway. Her er hans påvirkning fra de farvede amerikanere tydelig, stille og roligt glider den af steder med skæve toner og et guitarspil, der ikke bare er blokakkorder under sangen, men har en selvstændig stemme i musikken. Når det så går videre med instrumentale Smokey River får man straks at høre, at dette er en guitarist i særklasse.
Han er nu heller ikke dårlig som sangskriver. I sange som Running from Home og Rambling's gonna be the Death of me tager han kollegaer som Paul Simon og Gordon Lightfoot i hånden ved at synge om, hvor svært det er at finde en plads i tilværelsen. Det er sange, der, selvom de er baseret på få akkorder, så bliver disse akkorder vendt og drejet på så originale måder, at de får musikalsk dybde. Your love is strong og Dreams of Love er kærlighedssange i den ægte skotske stil, men med hans særlige bluesy drejning af det.
Men den sang, der gjorde stærkest indtryk da pladen kom og stadig er en stærk sang i dag, er Needle of Death om en ung pige, der er blevet afhængig af narko og dør af en overdosis. Dengang var problemet forholdsvis nyt, og Berts danske fans mente, at det kom aldrig til at ske i lille Danmark. Det gjorde det, og sangen er stadig højaktuel. Den er foranlediget af, at han selv havde en veninde, der kom af dage på den måde, og adskillige steder på indspilningen kan man høre, at hans stemme bæver. Fint at produceren har ladet det være som det er, det gør ikke fremførelsen ringere, at man kan høre et levende menneske med hjertet i det han synger. Bert Jansch selv døde af lungekræft i 2011, se min nekrolog.
På adskillige instrumentalbumre er det tydeligt at høre, at han har hentet forskellige inspiration andre steder end skotsk folk og bluesmusik. Man kan næsten høre Næroriens oud-musik i Kasbah og Alice's Wonderland har flamenco-træk.

Slutnummeret Anji, en klassiker.

Ironisk nok var det pladens slutnummer Anji, der blev hans kendingsmelodi. Den er nemlig ikke lavet af ham selv, men af den britiske guitarist Davey Graham. Det samme nummer er også indspillet af Paul Simon. Det særlige karakteristiske ved nærværende version er, at han har indlagt en melodi fra en gammel afroamerikansk worksong i den og ind imellem giver nogle flamenco-agtige slag over strengene. Dette nummer er i dag lidt af en klassiker, som alle folk-guitarister bare skal kunne.
Det tager tid at lære Bert Jansch' guitarnumre. De er svære, tydelig præget af at være lavet af en virtuos.
Men den er værd at lytte til og denne hans debut er et godt sted at starte for Bert Jansch-begyndere - og værd at opsøge for gamle fans, der aldrig har hørt den.
Køb den på Amazon

Bastoner i anslag 8. lektion - Basløb på vamperne

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Hvis du ikke har læst indlæggende om vampen,  dens variationer og den store vamp, så gør det lige nu.
Vi har haft indlæg om basløb her på siden, sidste gang var det om at lave dem på udvidelser. Mange vil nok spørge: hvordan laver man dem på vampen, der også bruges som udvidelse? Basløbene i denne lektion kan du bruge både når du lægger vampen ind i slutningen af en sang og når du spiller sange, der kører på vampen.

Vampen i C-dur.

Tag nu de tre variationer i C-dur, her angivet med bastoner på tab og noder:

1. variant: 
    .
2. variant:
3. variant:
   

Når vi til sidst begynder forfra, så laver vi det samme basløb op fra G7 til C, som vi lærte i lektion 5. Det gælder i alle tre variationer.
Så er det jo bare lige med de mellemliggende akkorder.
Hør det på podcast

C til Am

Når du skal fra C til Am i de to første variationer, så spiller du, om det er i firdelt takt, bastonerne c og h på 3. og 4. taktslag - du løfter så lang- og ringfinger væk fra akkorden, og sætter langfinger på 2. bånd af 5. streng, pegefinger bliver liggende for at være klar til Am.
Så anslår du den løse 5. streng i første taktslag i takten med Am, og få fingrene anbragt på Am-akkorden inden den slås an.
Om det er todelt takt eller hvis vampen skifter hurtigt med to akkorder i en takt på firdelt, så tæller du "1 og 2 og" slår akkorden an på 2 og laver et anslag på h (2. bånd af 5. streng), og så er det Am.

Om det er tredelt takt, så spiller du basløbet i løbet af en hel takt, slå c i C-akkorden an på 1 og 2. altså to gange, og så h på 3, så ender den på a i næste takt med akkorden Am.

C til A7

I 3. variation spiller du næsten det samme, dog med den forskel, at det ikke er h, men b, altså 1. bånd, der leder ned til A7. Denne vampvariation er jo lidt bluesy, derfor denne sænkede tone. Du spiller altså: c b a, men ellers lægger du dem i takten som i C til Am.
Hør det på podcast

Vampens midterste akkorder

I 3. variation spiller du det samme basløb fra A7 til D7, som vises i lektion 6 I den todelte takt eller hurtige skift kan du bare lægge lillefingeren på c# (4. bånd af 4. streng) på "og" lige inden akkordskiftet, hvor du slår den løse d-streng an. Her er akkordgangen fra D7 til G7 også det samme som vist i lektion 5 I todelt takt bare et f#, 2. bånd på 6. streng, på og inden akkordskiftet.
I 1. variation lægger du før skiftet fra Am til Dm lillefingeren på 3. bånd af 5. streng og anslår så den løse d-streng som bastone til Dm. Næste bastone bliver så den løse a-streng, der leder naturligt ned til G7.
I 2. variation er der så F-akkorden, hvor der i 1. var Dm.
Hvis du spiller "det lette" F, så brug 4. streng som vekselbastone inden skiftet fra Am til F, så leder den naturligt op til f.
Hvis du spiller barré-F, så har du en god bastone på 6. streng. Her lægger du før skiftet til F lillefingeren på 3. bånd af 5. streng til et g på taktslaget lige før akkordskiftet fra Am til F og slå så 6. streng an som bastone til F, den slår du så an igen før G7 (hvis F-akkorden kun holdes kort, så spil enkeltbas på 6. streng), så den danner et lille løb op til g, bastonen til G7.
Hør det på podcast
Se det på noder og tab her:

Den store vamp

Den store vamp noteres sådan her:

| C  | Em/h | Am | Dm | G7 a h | C osv.

Det er  det samme, men bemærk: efter Em er angivet et h efter en skråstreg. Det er en såkaldt basbrøk, der angiver hvilken bastone der skal anslås her, det bruges når der skal anvendes en bastone, som ellers ikke er almindelig på dette sted. Her angiver det, at h'et (som ligger på 5. streng i denne akkord) skal anslås som bas. Når der kan dannes en trinvis bas vælger man altid en anden bastone end standard som her. Så bliver der helt af sig selv spillet det samme basløb som foroven fra C ned til Am.´
Se nærmere om basbrøker under Harmonilæren
Ellers er resten som den første variation af vampen i øvrigt. Der er flere variationer af den store vamp, men de svarer næsten til variationerne af den almindelige vamp og du bruger basløbene i dem, som du har lært i den almindelige vamp. Der er så også varianter af den store vamp, hvor du spiller E7 i stedet for Em, men også her spiller du h'et på 5. streng.
Hør det på podcast

Vampen i G-dur

1. variant:|
2. variant: 
   
   
3. variant:
   

Her er meget der går igen på nye steder. Igen: løbet fra D7 til G er som du lærte det i lektion 5 i alle tre variationer.
Hør det på podcast

G til Em og E7

Løbet fra G til Em er præcis som fra C til Am, bare på 6. streng i stedet for. Det gælder også løbet fra G til E7 i 3. variation, med 1. bånd i stedet for 2. bånd som gennemgangstone.
Hør det på podcast

Vampens midterste akkorder.

I 3. variation er det også de samme basløb som du lærte i lektion 6.
I 1. variation så læg på Em lille finger på 6. streng, 3. bånd lige før akkordskift, så danner det en gennemgangstone til Am. På Am så læg tilsvarende lille finger på 3. bånd af 5. streng lige før akkordskift, så er det en gennemgangtone til D7.
I 2. variation så brug h (5. streng) som vekselbastone eller ved todelt takt slå den lige an inden skiftet til C. Spil enkeltbas på C, så du bibeholder trinbevægelsen opad i bassen.
De tonearter, hvor man bruger barré i vampen vil jeg komme til det specielle indlæg om basløb med barrégreb.
Hør det på podcast
På podcasten synger jeg  Everybody loves saturday night, der indgår på filen Sange til vampen, og Stand by me, Jeg går i tusind tanker og Shine on Harvest Moon.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Venstrehåndseffekter i basløb.
Her lærer du at anvende de specielle effekter i basløb, hammer-on, pull-off og slide. Forbered dig ved at læse eller repetere indlægget Effekter i venstrehånd til guitaren.

The Beatles Det Hvide album

Som tidligere lovet vil der komme indlæg her, der anbefaler plader med akustisk guitarmusik. Nu lægger jeg ud med at anbefale noget af The Beatles, og jeg vælger det såkaldte White Album, Det Hvide Album, dobbeltalbummet fra 1968, som er karakteristisk ved det helt hvide omslag, der gør at man kalder det sådan, for egentlig har det ikke nogen titel.

Baggrund for Det Hvide Album og min anbefaling

Det blev indspillet fra maj til oktober 1968 lige efter deres ophold i Indien, hvor de lærte meditation. De var alle fire kreative i perioden, men der var store gnidninger mellem dem, og der var besvær med bare at få dem samlet for at indspille sangene. Derfor bærer det præg af at være temmelig ujævnt. Deres producer George Martin mente, at de kun skulle udgive halvdelen af sangene som en lp, men John Lennon ville have, at det kom ud som det var, så folk kunne høre, at The Beatles knagede i furerne.
Når det er medtaget her, så er det ikke fordi det er en ubrudt nydelse fra start til slut, som bandets virkelige mesterværker Rubber Soul, Revolver og Abbey Road er. Rockanmelderen Torben Bille har det med i sin bog Lydspor, hvor han udnævner de hundrede bedste rockplader, med den begrundelse, at han ser det som et katalog over, hvad de fire gange Beatles havde i sig af evner og kunstnerisk personlighed. Ja, de er begyndt at fremstå som individualister her, det peger meget frem på deres senere solokarrierer.
Når jeg medtager den her, trods alle de skæringer derpå, som jeg godt kunne have undværet, så er det fordi den indeholder virkelige fremragende eksempler på, hvad den akustiske guitar kan i den genre. The Beatles havde været en slags pionerer på det felt, se mit indlæg om akustisk guitar i rock og pop. De vakte sensation i 1965 med Yesterday og den Dylan-inspirerede Lennon-sang You've got to hide your love away, og siden da havde der været meget brug af den akustiske lyd på deres lp'er.

Sænket D, flamenco og Harrison i karakter

På det Hvide Album lægger det ud med at vildt rocknummer i Beach Boys-stil, Back in the USSR, men efter at den er klinget ud, kommer der sprøde guitartoner ud af højttaleren med sangen Dear Prudence, en trist sang om en, der bare sidder inde hele dagen uden at komme ud. Den siges at være inspireret af en pige, der deltog på samme meditationskursus i Indien som The Fab Four og gik så meget op i det, at hun altid bare sad inde og arbejdede med det uden at komme ud. Guitaren er her stemt i den såkaldte Dropped-.D stemning, hvor den dybe E-streng er stemt en tone ned til d. Denne stemning klinger altid smukt med den dybe tone som kontrast til guitarens høje toner, også på dette nummer.
The Continuing Story of Bungalow Bill indleder med en lille flamenco-agtig guitarsolo inden det går løs med fuldt rockband, men på sidst på samme side (midtvejs på CD nr. 1) træder George Harrison for alvor i karakter som sangskriver med While my Guitar Gently Weeps. De andre beatler viste ikke meget interesse for hans sang, så han samlede vennerne til at indspille den, bl. a. Eric Clapton, der satte sit præg på den med sin intense guitarsolo. Nu er den ikke akustisk på det originale album, men på  The Beatles Anthology vol 1 er der en optagelse med George selv, der spiller den solo på sin akustiske guitar, den er høreværdig.

Flere akustisk Beatles-perler

Side 2 (her er vi stadig på første cd i cd-udgaven) indeholder flere akustiske perler, først og fremmest den nu klassiske Blackbird, hvor Paul McCartney følger op på Yesterday ved at ledsage sin egen sang på akustisk guitar. Hans guitarspil er her blevet ekstra raffineret, det er bygget over at have den løse g-streng som en drone, en tone der bare ligger og klinger hele tiden, mens han ellers tager ture op og ned ad gribebrættet i nogle smukke harmonier.
George Harrison træder endnu en gang frem i den børnesangsagtige, medrivende lille sang Piggies, hvor cembaloet klinger kraftigt i forgrunden, men den akustiske akkordbacking er effektiv. Efter den synger Paul en sang, Rocky Racoon, der er tydeligt inspireret af de gamle folkesange og deres historiefortælling om jalousidramaer. Melodien er også derefter, med tydelige rødder i både engelske og amerikanske folkesange, og der leveres akustisk guitarspil, der matcher stilen.
Ringo forsøger sig som sangskriver i countrynummeret Don't Pass Me By. Han er det svage led i kæden, men nummeret er nu fornøjeligt nok.
Efter et afskyeligt nummer kommer et særdeles smukt nummer af Paul McCartney, I Will, om længslen efter en tabt kæreste. Her anvendes udelukkende akustisk guitar og en træblok som rytmeinstrument. Stille og roligt glider den af sted og varmer hjertet.
Herefter er det John Lennon, der også kan bruge den akustiske guitar. Han træder frem i Julia, som er en af hans mange sange om hans mor, som han følte svigtede ham. På denne sang anvender han den moderne folk fingerpicking stil, som han i Indien lærte af folkesangeren Donovan, der også var på meditationskursus på det tidspunkt.
Side 3 er den deciderede rockside på albummet. Noget voldsomt ind imellem, men den slutter da med en meget stille Harrison-sang, Long, long, long, der også har akustisk guitarlyd. På side 4 er det nok især Cry Baby Cry, der udnytter den akustiske guitars brudte akkorder. Albummet slutter med Good Night, en stille sang, der er domineret af strygere. Mange tror, at den er skrevet af McCartney, den ligner jo mest ham når han er mest rørstrømsk, men faktisk er det en sang John Lennon skrev som vuggesang til sin søn Julian.
Ja, du vil måske føle trang til at hoppe over flere af numrene, hvis du har den på CD, hvor det kan gøres meget let. Men der er også skønne ting på den, og som sagt: masser af eksempler på den akustiske guitars muligheder i rock og pop.

Køb Det Hvide Album

Bastoner i anslag 7. lektion - Bas på udvidelser og dim-akkorder

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Basløbene fra 5. og 6. lektion kan også kombineres med fingerspil. Her er princippet, at du kun tager så meget af fingerspilsmønstret som du kan nå, og så laver basløbet i resten af takten. Her ser du et eksempel:
Vi skal i dette indlæg repetere lidt om de udvidede harmoniseringer, den lille vamp og swingrundgangen med dim-akkord, og så se hvordan du laver bastoner basløb i dem.
Basløb bliver vist på både tablatur og noder.
Hvis du har problemer med at huske nogle af akkorderne, så brug Grundlæggende åbne akkorder til opslag.

Den lille vamp og bassen

Fra både den lille vamp og de udvidede harmoniseringer har vi en mol akkord, der ligger et tone trin over grundtoneakkorden - Em i D-dur, Dm i C-dur og Am i G-dur. Når du spiller den lille vamp i D-dur, så kan du veksle mellem 4. og 5. streng hele vejen, det giver en god basmelodi. Du kan så også lave et basløb fra A7 op til D som vist sidste gang.
Du kan i C-dur på C veksle mellem 5. og 4. streng, på Dm mellem 4. og 5. streng og på G7 mellem 6. og 5. streng, så har du en god basmelodi her. Du kan også spille enkelt bas på C eller Dm eller dem begge. Du kan så også lave et basløb til sidst fra G7 op til C.
I G-dur kan du veksle mellem 6. og 5. streng på G, mellem 5. og 4. på Am og 4. og 5. streng på D7. Igen en god basmelodi. Du lam også spille G som enkeltbas eller Am som enkeltbas eller dem begge. Ellers kan du også anvende de allerede lærte basløb fra D7-akkorden op til G.
Disse bastoner kan du også anvende, når de laver den udvidelse, hvor du sætter Em ind i stedet for A7 eller G, eller Am i stsedet for D7 eller C eller Dm i stedet for G7 eller F.
Hør det på podcast
På podcasten spiller jeg omkvædet af Pippi Langstrømpes sang i alle tre tonearter. På filen Sange til lille vamp kan du finde den noteret i D-dur. Prøv den i alle tre tonearter.

En udvidet harmonisering med basløb

Når du i D-dur har den udvidede harmonisering med et E7 lige før A7, så kan du - hvis E7 kommer efter D - lave et kromatisk basløb, dvs., et basløb i halve toner, på guitaren er det et bånd ad gangen. Efter 2. taktslag, løft så fra akkorden, spil løs d streng på 3. taktslag, tag 1. bånd på 4. streng , slå an på 4. taktslag med tommelen, og så ender vi på e i andet bånd af 4. streng på 1. taktslag i næste takt, så slå hele E an.

Basløbet fra D til E7

Når du i C-dur laver det samme med D7 lige før G7, så slå 5. streng an på 3. taktslag, lad ringfingeren glide op til 4. bånd og slå det an på 4. taktslag, slå så løs d-streng an på 1. taktslag i næste takt og udnyt fristen til at sætte fingrene til D7.

Basløbet fra C til D7

Når du i G-dur laver det samme med A7 lige før D7, så slå 6. streng an på 3. taktslag, lad langfingeren glide op til 4. bånd og slå det an på 4. taktslag, slå så løs a-streng an på 1. taktslag i næste takt og udnyt fristen til at sætte fingrene til A7.

Basløbet fra G til A7

Når du i A-dur laver det samme med H7 lige før E7, så slå 5. streng an på 3. taktslag, lad pegefingeren tage 1. bånd på 5. streng og slå det an på 4. taktslag, slå så 5. streng an på 1. taktslag i næste takt på 2. bånd med langfingeren og udnyt fristen til at sætte resten af fingrene til H7.

Basløbet fra A til H7

I disse forløb kan du også anvende de tidligere lærte basløb, når det ender på dominantakkorden - fra E7 til A7, fra D7 til G7, fra A7 til D7 og fra H7 til E7, præcis som i tidligere indlæg.
Hør det på podcast
På denne podcast spiller jeg den tyske folkesang Muss i Denn i C-dur, som den også er noteret på linket. Prøv den i de andre tonearter, se siden om transponering.

Dim-akkord bas

Det er også almindeligt at lave en sådan kromatisk opgang i forbindelse med dim-akkorden. Her laver du bas med efterslag som du plejer, vi prøver det på Kajs Sang i D-dur. Når du spiller D-akkorden, så slår du 4. streng, der her er løs. Så kommer D#-, her slår du også 4. streng an, den er nu fingersat på 1. bånd. Når du så spiller Em, så er det igen 4. streng, der nu er fingersat på 2. bånd. Så har du lavet et kromatisk basløb på de almindelige anslagstoner med tonen imellem som gennemgangtone.
Det kan ikke rigtig lade sig gøre i C-dur og G-dur, men når du engang lærer andre versioner af dim-akkorden, så vil du få muligheden for det også her.
Prøv det på Kajs Sang, som du finder på filen Sange på swingrundgang og dim-akkord.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Basløb på vamperne
Den kommer til at handle om basløb på vampen og dens variationer, også den store vamp, så du må hellere læse disse indlæg eller repetere dem som forberedelse.

Anbefalinger af CD eller download med akustisk guitar

En af mine planer for denne blog her fremover er, at jeg vil komme med indlæg, der anbefaler i CD, alternativt, download-album med akustisk guitarmusik. Her vil jeg bestræbe mig på at dække et så bredt spektrum som muligt, selv om det naturligvis ikke kan undgås at blive præget af min smag, og derfor nok vil ægge til modsigelse hos nogen. Det får så være, sådanne anbefalinger på en blog skal lige så lidt som bøger i stil med "De 25 bedste... "De 100 bedste..." osv. ikke være en facitliste over, hvad der er det bedste, men en inspiration til lytning. Det er jo heller ikke en uvigtig ting at kunne lytte til andres spil for selv at lære at spille, det har jeg tidligere skrevet om i At lytte til andres guitarspil.
Jeg vil så heller ikke sætte noget fast interval på, som en gang om ugen eller hver fjortende dag eller om måneden. Dette her er jo et fritidsprojekt og pludselig kan tiden komme i vejen. Derfor må jeg bare sige, at vend endelig tilbage regelmæssigt, så vil du kunne finde nogle anbefalinger. Der vil også blive oprettet et menupunkt, hvor links til de tidligere anbefalinger kan ses.
Lad mig da lige løfte sløret for, hvad der er på vej, jeg tænker på Eric Claptons Unplugged CD, den skotske folkesanger og guitarist Bert Jansch' debutalbum, nogle gamle bluesfolk, også noget klassisk guitar vil komme.
Jeg kan kun sige, at det skal nok komme, selv om der så ind imellem kommer til at gå lange mellemrum. Vel mødt til at få inspiration til at høre god musik.

6-akkorder som barrégreb

Hvis du ikke allerede kan de grundlæggende barréakkorder, så gå lige til mit første indlæg om barré og videre derfra ved hjælp af linksene i slutningen af indlægget.
Hvis du har lært barrégreb, men ikke husker dem så godt, så hent lige min oversigt over grundlæggende barrégreb.

De to 6-barrégreb

Vi har tidligere haft om 6-akkorderne som åbne akkorder og for en nærmere forklaring henviser jeg til det indlæg. Der bliver det også vist, hvordan de skal tages på åbne akkorder. Her skal du bemærke, hvordan man tager en A6 og E6. For lige som de grundlæggende barréakkorder har en a-molformet akkord, der kan flyttes op og ned, og en e-molformet, der også kan flyttes, således har vi som barré en A6-formet akkord:

A6-formet barré

Her er det nærmere ringfingeren, der holder en barré, men netop pegefingeren oppe på femte streng svarer til pegefingerbarréen i den almindelige a-formede barré.
Og en E6-formet akkord:

E6-formet barré

Anvendelsen af disse 6-akkorder

Disse to akkorder kan du flytte op og ned på gribebrættet og derved tage en 6-akkord med samtlige grundtoner, præcis som på den oversigt, som jeg foroven anbefalede dig at downloade. Sådan er du nu, med disse to barréakkorder i stand til at tage en hvilken som helst 6-akkord, som du ser angivet i en sangbog over noder eller sangtekst.
Du kan så også bruge disse 6-akkorder på samme måde som de åbne 6-akkorder.
Du kan avende 6-akkorden på toneartens subdominant lige før det skifter dominanten, som altid ligger to bånd = en hel tone fra hinanden, . F. eks. F6 lige før det skifter til G7 eller - nu bliver du i stand til det med barrébreb - i F-dur Bb6 ligefør det skifter til C7 eller i G#-dur C#7 lige før det skifter til D#7 se harmonilæren for nærmere forklaring
Det lyder godt på de fleste calypsosange som f. eks. Jamaica Farewell.
Så nævnte jeg også det, at den bruges som slutakkord i jazz- og swingnumre, så hvis de virkelig skal lyde som den stil, så spil en 6-akkord på slutningen af dem i stedet for en ren dur-akkord.

Du kan finde nogen jazzsange på

Sange på lille vamp

Kender du vampen?

Begyndersange på tre akkorder

Sange på swingrundgang

Men i hvert fald: støder du i en sangbog på en angivelse af en akkord med et 6, så kan du nu spille det for alle akkorders vedkommende, når du kan de to barrégreb.

Bryllupssange for guitar

Guitar er nok ikke lige det man tænker mest på i forbindelse med bryllupssange. Ved større bryllypsfester hyrer man som regel en keyboardspiller, en såkaldt suppe-steg-is musiker og ved sølv- og andet metalbryllup hyrer man ofte et brass band til at stå udenfor parrets vinduer.

Guitar er velegnet til mindre bryllupsfester

Nu kan det jo ske, at dig og din bedre halvdel helst vil holde en rolig bryllupsdag med få nære venner og slægtninge - ja, eller også er du selv en af de venner og slægtninge, der er inviteret med til en sådan bryllupsdag. Så kunne det være rart, hvis du kunne spille guitar til de mere eller mindre obligatoriske bryllupssange. Netop i et lille sluttet selskab er guitaren velegnet, da den ikke er for voldsomt høj og kan ledsage meget diskret.
Derfor har jeg da også sammensat en pdf-fil med tre bryllupssange, som jeg selv har været med til at synge ved diverse bryllupsfejringer og derfor anser for at være almindeligt brugte. De kan alle sammen godt lade sig gøre på guitar, men de to er af middel sværhedsgrad, altså, ikke voldsomt komplicerede, men heller ikke for nybegyndere. Hvis du kan de grundlæggende åbne akkorder på guitaren, så burde du være i stand til at spille dem alle tre. De er alle med de almindelige tre akkorder, de to første med bidominanten, som jeg forklarede om i Udvidelede harmoniseringer.

De tre bryllupssange

Den første af dem, Det er så yndigt at følges ad har jeg skrevet i C-dur, da den går lhøjt op og derfor vil være svær at synge for mange i D-dur. I lighed med andre salmer skifter den ofte, så derfor må du  øve dig på den i rimelig god tid før dagen kommer. Det er så ikke den allerletteste, men det er den mest almindeligt brugte bryllupsang herhjemme.
Den anden er mere en sølv, guld eller diamantbryllupssang, Sølvstænk i dit gyldne hår. Den er skrevet op i D-dur, så den skulle være til at spille for de fleste begyndere. Den er så med et E7 som bidominant. Den er ikke sindssygt svær, men hvis I gerne vil synge den i en toneart end D-dur, så må jeg henvise til at transponere den.
Den tredje er Vi skal gå hånd i hånd, som Keld Heick sang og havde et hit med i tresserne og som i dag er en meget brugt bryllupssang. Den er på de tre gængse akkorder, her skrevet op i D-dur, så det er D, G og A7. Heller ikke den er så svær, det er nok den letteste af de tre.
Så skal du måske også bruge nogle skålesange til lejligheden, her vil jeg henvise til mit indlæg Fødselsdags- og skålesange
Generelt om brug af guitar til fællessang.
Hent filen:
Tre bryllussange for guitar

Mogens Sørensen

Sangbog for guitarbegyndere

ÅH NEJ!! IKKE TOM DOOLEY IGEN!
Når begyndere har lært de første få akkorder, kan de allerede spille adskillige sange til disse. Problemet er, at de ofte kun har de sange, som de har fået udleveret i forbindelse med undervisning eller er i deres lærebog, og når de kigger i andre...

kr151,08 Paperback

Køb nu